LIMFJORDSEGNENS LITTERATUR SAMVIRKE
Limfjordsegnens Litteraturpris 2022
"Inge Eriksen Prisen"
går til
forfatter
Mikael Josephsen
Prisoverrækkelsen fandt sted
lørdag den 19. november kl. 14 i Morsø Kunstforenings smukke lokaler i Nykøbing Mors
Forud for prisuddelingen gav billedkunstner Ruth Kudsk Jørgensen et billede af Inge Eriksens forfatterskab, og fortalte om Inge Eriksens samfundsskildringer, hendes værker, der belyser social ulighed, revolution og kampen for frihed, rettigheder og fællesskab. Inge Eriksen døde i 2015.
Dernæst motiverede forfatter- og billedkunstner Knud Steffen Nielsen ”Inge Eriksen Prisen” til prisvinderen forfatter Mikael Josephsen.
Knud Steffen Nielsen knyttede trådene og lighederne mellem Inge Eriksens og Mikael Josephsens forfatterskaber. Begge forfattere har et større forfatterskab bag sig og foruden romaner, har de udgivet digtsamlinger og skrevet artikler. Mikael Josephsens roman ” De andre”, der udkom i 2021, danner blandt andet baggrund for årets litteraturpris i Samvirket.
Efter prisoverrækkelsen var Samvirket vært ved en forfriskning og deltagerne fik mulighed for, at hilse på prisvinderen Mikael Josephsen.
Billedkunstner
Ruth Kudsk Jørgensen
Forfatter - og billedkunstner
Knud Steffen Nielsen
Årets litteraturpris blev 2019 uddelt til
forfatteren Maria Helleberg
Litteraturprisen blev uddelt i forfatteren Marie Bregendahls navn
Søndag den 3. november 2019, Plantagehuset, Thisted
Marie og Maria
Marie Bregendahl er kendt for i sine romaner at skildre kvindernes liv og eksistenskamp på landet og i provinsen omkring år 1900. Hun skildrer kvindens stilling i et bondesamfund, som med den tiltagende industrialisering og modernisering er i opløsning. Hendes kendteste roman er ”En dødsnat”, hvor vi med den ældste datters øjne oplever morens kvalfulde kamp og død i barselssengen. Den er et opgør med bondesamfundets fatalisme-tro og livsopfattelse, men også livsbekræftende med en lille drengs fødsel.
Ligesom Marie Bregendahl skildrer Maria Helleberg i sin roman ”Kvinderne fra Thy” kvindeskæbner på landet sidst i det 19. århundrede.
Gennem fortællingen om forfatterens oldemor og farmor får vi et indtryk af, hvorledes kvindernes manglende rettigheder i et mandsdomineret samfund får stor indflydelse på deres liv. Det er fx kvindens manglende ret til selv at vælge ægtemand og mulighed for at begrænse antallet af børn. Det er samtidig fortællingen om, hvorledes oldemorens stærke kamp og vilje forhindrer hendes og børnenes sociale nedstigning, da manden rejser til og forsvinder i Amerika.
Da Maria Hellebergs farmor vokser op, har samfundet ikke ændret sig meget, men hun har arvet sin mors kampvilje og stædighed til at skabe sig et godt liv, hun får en uddannelse og vælger selv sin ægtemand. Maries liv kommer dog også til at forme sig efter de gældende rettigheder og normer, mændene har fx på denne tid ret til alene at disponere over familiens formue og økonomi. Maries ægtemand forholder sig på den gængse måde, han indvier hende ikke i sine forretninger og økonomiske dispositioner, og på grund af hans uansvarlighed oplever familien den sociale tort at måtte flytte fra en stor gård til et husmandssted.
Men midt i flytterodet finder Marie en gammel kasse, som viser sig at indeholde morens brevveksling. Hun får derigennem et indblik i en del af morens liv, som indtil da har været hemmelig. Og den giver hende en større forståelse for moren og forståelse for, hvad der er vigtigt i livet.
Hvad denne opdagelse går ud på, skal læseren selv have fornøjelsen af at finde ud af!
Med denne skildring af levevilkår og normer i Thy i det 19. århundrede er det oplagt at give Limfjordsegnens Litteraturpris 2019 - Marie Bregendahl Pris- til Maria Helleberg.
Årets litteraturpris blev 2018 uddelt til
forfatter Bent Dupont
Litteraturprisen blev uddelt i forfatteren Aksel Sandemoses navn
Søndag den 4. november 2018,
Støberisalen, Morsø Folkebibliotek, Nykøbing Mors
Hvis nogen engang i midten af 1970´erne havde fortalt Bent Dupont, at han en dag ville modtage
en litteraturpris, der uddeltes i Aksel Sandemoses navn, ville han utvivlsomt have betragtet det
som en dårlig vittighed. Dels opfattede han dengang nok sig selv som lyriker, han var i 1974
debuteret med samlingen ”Brikker til et samfund” og senere fulgte ”Bomb” og ”Digte”, og dels
havde han bestemt ikke blik for Aksel Sandemose. I en artikel optrykt i hans seneste bog ”Vaas
eller sort magi – artikler om Aksel Sandemose og hans forfatterskab” beskriver han i ”Mødet
med Sandemose” det kulturchok, det var for ham, da han først i 70’erne efter få år som tilflyttet
lærer i Hvidbjerg på Mors blev indvalgt i Nykøbing Mors Biblioteksforenings bestyrelse, og på
det første møde opdagede, at alle de andre medlemmer i tre timer hengav sig til snak
udelukkende om Sandemoseseminarer og om en påtænkt artikelsamling ”Om Sandemose – en
rapport fra Jante” indeholdende bidrag fra deltagerne i det første Sandemoseseminar i 1972 og
om forfatterskabet i øvrigt.
På det tidspunkt var han ikke spor interesseret i Sandemose, havde over i købet fundet den
eneste bog af Sandemose, han engang havde læst, kedelig, og han besluttede sig til, at han som
bestyrelsesmedlem i så høj grad som muligt ville holde afstand til alt det med Aksel Sandemose.
Men så beskriver han også, hvordan han ikke mindst gennem seminarerne, hvor han som
foreningens kasserer blev involveret i planlægningen og i gennemførelsen, nærmest invaderedes
af forfatterskabet, blev besat af det. Og han engagerede sig ikke bare i studiet af romanerne,
men også i de talrige artikler, som Sandemose igennem årene havde skrevet.
Og ikke bare læste han Sandemoses bøger og artikler, han begyndte selv at skrive artikler og
holde foredrag om Sandemose og formidle en bredere opfattelse af ham end den vante. Og
naturligvis blev Bent Dupont ikke bare medstifter af men vel også nærmest initiativtager til
”Aksel Sandemose Selskabet”, som han da også blev den første formand for.
Og så bør det med, at udover den tidligere nævnte samling af hans egne artikler ”Vaas eller
sort magi” har han redigeret bøgerne ”Sandemoses spor- et møde i Jante” byggende på et
seminar i 2011, og sammen med Hanne Dalgaard Sejersen ”Fra Canada til Kjørkelvik. Søgelys på
Aksel Sandemose”.
Hvis nogen er en oplagt modtager af ”Limfjordsegnens Litteraturpris 2018 – Aksel
Sandemoseprisen”, så er det Bent Dupont.
Knud Sørensen, forfatter
Nykøbing Mors
Limfjordsprisen uddeles af Limfjordsegnens Litteratur Samvirke, der er stiftet i 1991 af de forskellige litterære selskaber, foreninger og institutioner på Limfjordsegnen.
Selskabets pris uddeles årligt og navngives efter den forfatter, hvis navn er knyttet til den medlemsorganisation, der det år forestår finansieringen og uddelingen. Dette navn er angivet i parentes efter årstallet.
1991 (Johannes Buchholtz) – Peter Seeberg
1992 (Aksel Sandemose) – Johannes Væth
1993 (Jeppe Aakjær) – Knud Sørensen
1994 (J. P. Jacobsen) – Fjord Press Forlag, USA – v/Tiina Nunnally og Steve Murray
1995 Ingen pris uddelt.
1996 (Thit Jensen) - Jens Andersen og Maria Stenz
1997 (Thøger Larsen) - Lotte Thyring Andersen
1998 (Johannes V. Jensen) – Klaus Rifbjerg
1999 (Aksel Sandemose) - Steen Andersen og Thorleif Skjævesland.
2000 ((Thøger Larsen) – Pia Juul og Birthe Arnbak (10.000 kr. hver)
2001 (Johan Skjoldborg) – Bent Vinn Nielsen (10.000 kr.)
2002 (Johannes Buchholtz) – Svend Aage Madsen
2003 (Knuth Becker) – Knud Erik Pedersen
2004 (Marie Bregendal) – Hans Otto Jørgensen
2005 (Jacob Paludan) – Bjarne Nielsen-Brovst
2006 (Jacob Knudsen) – Gynther Hansen
2007 (J. P. Jacobsen) – Søren Ulrik Thomsen
2008 (Aksel Sandemose) – Inge Pedersen
2009 (Johannes V. Jensen) – Niels Birger Wamberg
2010 (Jens August Schade) – Benny Andersen
2011 (Johan Skjoldborg) - Jens Smærup Sørensen
2012 (Hans Lyngby Jepsen) – Ulrik Gräs
2013 (Hans Kirk) – Ole Henrik Laub
2014 (Wadskiær) – Niels Simonsen
2015 (Thit Jensen) – Lone Hørslev
2016 (Morten Nielsen) – Signe Gjessing
2017 (J. P. Jacobsen) – Morten Høj Jensen, USA
2018 (Aksel Sandemose) – Bent Dupont
2019 (Marie Bregendahl) - Maria Helleberg